Disciplene
Jesus udvalgte 12 disciple: "Jesus kaldte sine tolv disciple til sig og gav dem magt over urene ånder, så de kunne uddrive dem og helbrede al sygdom og lidelse. Navnene på de tolv apostle er: Først Simon kaldet Peter, så hans bror Andreas, og Jakob, Zebedæus' søn, og hans bror Johannes, Filip og Bartholomæus, Thomas og tolderen Matthæus, Jakob, Alfæus' søn, og Thaddæus, Simon Kananæer og Judas Iskariot, han som forrådte ham" (NT: Matt. 10,1-4). I skuespillet her er følgende med: Peter, Andreas, Jakob, Johannes, Filip, Thomas og Matthæus. Ifølge evangelierne var Peter og Andreas, Johannes og Jakob brødre, som levede af fiskeri, mens Matthæus var skatteopkræver. Om Filip og Thomas' erhverv er der ingen oplysninger. [BOE]