Saulus af Tarsus (ca. 4-62/64 e.Kr.) - apostelen Paulus' oprindelige navn. Paulus tilhørte den første generation af kristne ledere, og hans breve fra udbredelsesmissionen har siden gjort ham til den største og allermest indflydelsesrige kristne missionærer gennem tiden. Paulus var teltmager og skriftklog. Indtil konverteringen til kristendommen var han medlem af farisærerne, som var et religiøst jødisk parti, der blomstrede op i Palæstina i århundrederne op til og efter Kristi fødsel. Farisærerne var især kendt for deres fortolkninger af Toraen (de første fem bøger i Det gamle Testamente) og adskilte sig fra præstepartiet saddukæerne, en magtfuld aristokratisk, præstelig gruppe eller parti inden for jødedommen, som bl.a. afviste andre autoriteter end de fem Mosebøger, og derfor anerkendte saddukæerne heller ikke nydannelser i jødedommen som tanken om de dødes opstandelse. Alexander, manden som Paulus taler med, er muligvis nævnt i NT: 2. Tim. 4,14: "Smeden Alexander har voldt mig meget ondt. Herren vil gengælde ham efter hans gerninger. Ham skal også du vogte dig for, for han er trådt hårdt op imod vores forkyndelse". [BOE & DSD]