Aagot

Munks figur "Aagot Verning" kan være påvirket af Aagot Lading (1909-1963), som var med til at tegne den unge og reformivrige generation i Dansk Kvindesamfund, hvor bl.a. seksuelle spørgsmål og svangerskabsafbrydelse blev debatteret i 1930'erne. Lading var desuden aktiv i arbejdet for at åbne Regensen for kvindelige studerende (1932). Karaktermæssigt synes der yderligere at være visse lighedstræk, bl.a. at Lading aldrig blev gift - "Jeg vil leve og dø som Jomfru", siger Munks Aagot. [DKL]