Kong Valdemar havde efter sigende en elskerinde, som hed Tove. Det brød Dronning Sophie sig ikke om, hvorfor hun lod Tove ombringe. Valdemar sørgede over tabet af sin elskede Tove resten af livet. Overleveringen om Valdemar og Tove er i senere folkeviser og i den romantiske digtning blevet knyttet til Valdemar Atterdag (1320-1375) og egnen omkring Gurre Slot i Nordsjælland. Flere danske forfattere har brugt legenden om "Valdemar og Tove" som motiv, bl.a. B.S. Ingemann med "På Sjølunds fagre sletter" (1816), H.C. Andersen med "Hvor Nilen vander Ægyptens jord" (1842) og J.P. Jacobsens "Gurresange" fra 1867. Munk låner i øvrigt året efter "Kongen" endnu et motiv fra en historisk folkevise: "Niels Ebbesen" (1942). [DSD & GDS & KAL]