Kong Valdemar
Dansk konge (1131-1182), som efter et blodigt opgør med Svend 3. Grathe og Knud 5. (bl.a. Blodgildet i Roskilde og Slaget på Grathe Hede) blev enekonge i 1157. Pga. at faderen Knud Lavard blev myrdet kun 8 dage efter Valdemars fødsel, voksede Valdemar op hos Asser Rig sammen med dennes sønner Esbern Snare og Absalon. Valdemar 1. fik, grundet de markante fremskridt for landet i hans regeringstid, ved sin død tilnavnet "den Store". [DSD]