Folkevisens

"Folkevise" (Volkslied) er en genrebetegnelse, der blev yndet i den tidlige romantik, hvor man anså den folkeligt overleverede visetradition som udtryk for en fælles folkesjæl. Folkevisen kan defineres ved ikke at have nogen forfatter eller en oprindelig tekstform, hvorfor den ofte findes i forskellige versioner, der er opstået som følge af dens mundtlige overlevering. Sandsynligvis kom folkevisen fra Frankrig til Danmark i 1200-tallet, men blev først i perioden 1550-1700 nedskrevet (som regel i adelsdamers poesibøger). Folkevisen er episk (dvs. at den indeholder en fortælling med en kronologisk fremadskridende handling) og lyrisk (strofer med rimede verslinier og omkvæd). Folkevisen kan inddeles i flere undergenrer fx. Ridderviser, trylleviser og historiske viser som fx den om "Niels Ebbesen". [DSD]