Oehlenschläger havde kendt Knutzen
Reference til 1. strofe af Adam Oehlenschlägers digt "Kirkegaarden" (1805), hvor Aladdin, digter-jeg'et, siger:
Visselulle, nu Barnlil! / Sov nu sødt og sov nu længe! / Skiønt din Vugge stander stil, / uden Duun og uden Giænge.
Munk foretager ændringen i strofen med daværende generaldirektør for DSB, Peter Knutzen (1887-1949), i tankerne. DSB's image fik i 1930'erne pga. indførslen af S-toget i 1934, indførelsen af lyntoget og bygningen af Lillebæltsbroen i 1935 og Storestrømsbroen i 1937 et voldsomt løft. Den nye hastighed på togdriften var dog forbeholdt passagerer på strækningen mellem København og Århus. [KAL & DSD & DSB]