Oldnordisk ord, som oprindeligt betegnede en digter i det gamle Norden (især om norske og islandske digtere), der for en tid var knyttet til en fyrste eller anden stormand og digtede kvad om ham og hans bedrifter. I løbet af 1700-1800-tallet udbredes ordets betydning i poetisk, højtidelig henseende og bruges om digtere, der har stor naturbegavelse, originalitet, umiddelbarhed, og hvis digteriske evne kan vække og tale til folket bl.a. med emner hentet fra Nordens fortid. [ODS]