Efter Dyvekes pludselige og uforklarlige død var moderen, Sigbrit Willoms, overbevist om, at datterens død skyldtes forgiftede kirsebær, som Torben Oxe havde givet hende. Christian 2. anklagede Oxe for, at have forvoldt Dyvekes død, men han blev frifundet af Rigsrådet, der afviste anklagerne som rygter. Stik imod al normal retspraksis på den tid foranledigede kongen, at Oxe herefter blev stillet for birkeretten, hvor en domstol, bestående af bønder fra Solbjerg, dømte ham til døden. Hele retssagen var præget af megen mystik, og det er temmelig uklart, hvad Oxe egentlig blev anklaget og dømt for – muligvis en anden lovovertrædelse som fx underslæb. Bondedomstolen erklærede, at Oxes gerninger havde dømt ham selv – en erklæring, der normalt anvendtes over for tyve. Trods forbøn fra Rigsrådet og hoffet, med dronning Elizabeth i spidsen, lod kongen Oxe halshugge den 29. november 1517, omtrent hvor Kultorvet i København ligger i dag. Efter henrettelsen af Oxe kom Christian 2. i et skarpt modsætningsforhold til adelen og Rigsrådet. [DAN & DSD]