Kommer af det italienske "alabarda", hvis sidste led "barde" betegner et senmiddelalderligt hug- og stødvåben, hvis lange træskaft ender i et spydblad, og ved hvis rod der er anbragt et økseblad - et huggespyd eller en spydøkse. En "hellebardist" er således en person, især af en fyrstelig livvagt, som er bevæbnet med en hellebard. [ODS]