En farisæer var et medlem af et folkeligt jødisk parti, der blomstrede op i Palæstina i århundrederne op til og efter Kristi fødsel. Farisæerne var især kendt for deres fortolkninger af Toraen (de første fem bøger i Det Gamle Testamente), som de tog meget nøje med de mange ydre bud og regler. Derfor kom de på kollisionskurs med Jesus, der forkyndte evangeliet, det glade budskab om en indre forvandling. Udtrykket "farisæer" bruges også overført i bredere forstand om en person, som på en selvretfærdig måde udstiller sig selv som bedre end alle andre, et skinhelligt menneske. [ODS]