Historisk er fosterfordrivelse (provokeret abort) blevet betragtet som manddrab og har i Danmark været underlagt Straffeloven frem til 1970. Siden Sovjetunionen som den første nation indførte "fri abort", har man i Danmark diskuteret problematikken politisk. Den første danske svangerskabslov blev vedtaget i 1937 og havde til formål at forhindre abort ved at hjælpe vanskeligt stillede kvinder, så de kunne gennemføre graviditeten og moderskabet. Derfor blev der oprettet en ny statslig institution, Mødrehjælpen, med kontorer over hele landet. Svangerskabsafbrydelse var dog stadig lovstridigt, men der kunne bevilges abort, hvis: 1. der var alvorlig fare for den gravide kvindes liv eller helbred, 2. fostret var arveligt belastet, 3. graviditeten var en følge af voldtægt. I 1939 blev loven revideret, således at myndighederne foruden rent medicinske hensyn skulle inddrage den abortsøgende kvindes sociale forhold, hvilket betød, at mængden af ansøgte og bevilligede aborter steg voldsomt. Dr. Houen forklarer her, at han principielt er imod fri abort, men i nødstilfælde er villig til at se igennem fingre med det. [KK]