Christian VI, Frederik V, saa den lille syrlige med Underbiddet, og saa Kong Dannermand med Maven
Holberg forsøger at udregne tidspunktet og sin alder efter kongerækken: Christian 6. (1699-1746, konge fra 1730) og Frederik 5. (1723-1766, konge fra 1746). Så langt så godt, men hvem, Munk tænker på med betegnelsen "den lille syrlige med underbiddet", er ikke helt klart. Der må dog næsten være tale om Frederik 6. (1768-1839), der bl.a. på C. W. Eckersbergs portræt fra ca. 1830 passer til beskrivelsen. Med betegnelsen "Kong Dannermand" menes Frederik 7. (1808-1863), som var den sidste mandlige efterkommer af Oldenborgerne og Danmarks sidste enevældige konge. Hans gemalinde, født Louise Christine Rasmussen, blev kaldt grevinde Danner. [DSD & DK]