En fej og kujonagtig person, der ved en handling eller forbrydelse har sat sig selv uden for sine medmenneskers kreds; person, som har gjort sig fortjent til almindelig foragt. "Niding" er en ældre stavemåde af "nidding", som kommer af det oldnordiske "níðingr", jf. nyhøjtysk "Neid". [ODS]