En farisæer var et medlem af et folkeligt religiøst jødisk parti, der blomstrede op i Palæstina i århundrederne op til og efter Kristi fødsel. I Det nye Testamente fremstilles farisærerne ofte som selvretfærdige og hykleriske. Tolderne til gengæld blev regnet blandt storsyndere, fordi de tjente deres penge på uretfærdig vis. Jævnfør også lignelsen i NT: Luk. 18,10-14. [DSD & BOE]