det vestjydske Sogn Klitte
I dette særlige Munk'ske sogn taler flere af indbyggerne også med vestjysk dialekt, hvilket bl.a. betyder, at der siges "a" i stedet for "jeg", "æ" i stedet for bestemthedsendelse ved substantiver, "te" i stedet for konjunktionalt "at", "ogg" i stedet for "også", "dem" (2. person akkusativ) i stedet for "de" (2. person nominativ), at substantiverne alle har fælleskøn (fx en kreatur), at "t" ofte udelades ved adjektiver, der står adverbielt fx "du spørger så venlig" samt den særlige genitivform fx: "æ Sognefoged hans Kone". [JO]