Zenops

Navnet er sandsynligvis konstrueret. Kan være en reference til den græske filosof Diogenes fra Sinope (ca. 400-325 f.Kr.), som grundlagde kynikernes skole. Hans specielle betydning lå dog ikke så meget i en filosofisk teori som i hans praktiske udfoldelse af den særlige kyniske livsform: skamløshed vedr. kropsfunktioner (fx sex) og den yderste nøjsomhed (fx mad) som bevis på, at konventionelle materielle og sociale goder er ligegyldige. Ved sin praksis og sine sarkastiske bemærkninger ville Diogenes udfordre borgerskabet og gøre op med det sociale og politiske statussystem. En anden og muligvis lidt bedre mulighed er filosoffen Zenon af Kition (ca. 333-261 f.Kr.), der grundlagde stoicismen, som der henvises til i 2. akt af dette skuespil. [DSD & BOE]