Epikur
Epikur (341-270 f.Kr.), græsk filosof, som mente, at lykken består i nydelse, men eftersom den største nydelse er en stabil tilstand af sjælefred og fravær af smerte, indebærer denne tanke ikke et liv i nydelsessyg udsvæven. Epikur og hans elever levede et tilbagetrukket liv i en have nær Athen, hvor han havde grundlagt en filosofisk skole. [DSD & BOE]