Denne linie stammer fra Niels Møllers digt "Annabella" (medtaget i digtsamlingen "Røster" fra 1897). Digtet handler om en kvinde, der har oplevet en sommers elskov og nu bærer erindringen om den som et livslys i sig, uden på nogen måde at længes efter fornyet elskov. Hun kan i sidste vers sige: "selv om anden viv du fæsted, har jeg lykken hel i hænde". Hendes situation synes at være nogenlunde den samme som Kargos. Se det appendiks, der findes i slutningen af skuespillet.