Peter Andersen tilhører Indre Mission, som er en folkekirkelig missionsbevægelse baseret på en evangelisk-luthersk kristendomsforståelse. Under Vilhelm Beck (formand fra 1881) voksede bevægelsen sig landsdækkende og indflydelsesrig bl.a. via bygning af missionshuse og dannelse af skoler, foreninger og blade. Indre Mission lagde i sin kristendomsforståelse stærkt vægt på kærlighedsgerningen og den enkeltes religiøse omvendelse (vækkelse). Indre Mission med sit pietistiske ophav fordrede bl.a. en dyb inderliggørelse af troen med ivrig bibellæsning og samvær med andre omvendte og krævede også en markant og fordømmende afstandstagen fra verdslige fornøjelser, såsom kortspil og teater, der ansås som syndige. Således kan Indre Mission siges at være præget af et vist enten-eller, for- eller imodsyn, og et af Indre Missions kendetegn var da også de dundertalende lægmænd eller vækkelsesprædikanter, som Munk i øvrigt selv havde en vis beundring og sympati for. Lægmændene og vækkelsesprædikanterne fremstillede ofte Herren som en streng Gud, der dømmer vantro til fortabelse i evighed. Stykkets præst, Pastor Kargo, er mere sympatisk indstillet over for grundtvigianismen, dvs. en tilhænger af en særlig retning inden for kirken opkaldt efter Nikolaj Frederik Severin Grundtvig (1783-1872). Grundtvig var ligesom Søren Kierkegaard en af dansk kulturhistories mest indflydelsesrige religiøse, kirkelige tænkere. Centralt i den grundtvigianske kristendomsopfattelse står det levende, mundtlige ord, som Gud giver den enkelte gennem dåben og nadveren. Grundtvigianerne var ligeledes stærkt optaget af det folkelige og almentmenneskelige, idet de gennem det levende ords menighedssamfund ville vække folk og skabe friske, glade, vågne, frie og åndeligt oplyste mennesker, hvorfor den af modstandere omtaltes som "den glade kristendom". Vækkelsen havde således ikke kun et religiøst sigte, men også, gennem bl.a. poesi og kunst, et sansemæssigt, æstetisk for dansk kulturliv i almindelighed. Grundtvigs verslinje "Menneske først, kristen saa" kan siges at opsamle grundlaget for hans tanke om "skolen for livet", der realiseredes med de grundtvigianske høj- og friskoler fra 1844. [DSD & DDSO & NN]