Kommer af det bayriske "tuschen" (slå, lyde med en dump, klaskende lyd) og betegner et orkesters regelløse tonelarm, som hyldest til en person fx dirigent, solist eller som ledsagelse til hurraråb - en fanfare. Stavemåden "touche" skyldes, at ordet er opfattet som lån fra det franske "touche" (berøring, strøg, anslag). [ODS]