Atlantiskort

Efter Atlantis, det legendariske eventyrrige, der er beskrevet i Platons dialoger "Timaios" og "Kritias". Atlantis skildres som en stor ø, der 9000 år tidligere havde behersket Europa og Afrika helt frem til Grækenland. Øen lå i oceanet ud for Herakles' Støtter (Gibraltar). Atlantis blev styret af et timandsråd under forsæde af titanen Atlas, men landets gode love og moral fordærvedes af rigdom og velfærd, og i et forsøg på at erobre Hellas blev atlanterne slået af athenerne. Som straf for deres overmod lod Zeus øen forsvinde i havet i et gigantisk jordskælv fulgt af et vulkanudbrud og en flodbølge. [DSD & BOE]