I en bred eller almen forståelse er "rationalisme" en tør fornuftsopfattelse, der ikke lader tro, følelser og fantasi have nogen ret eller gyldighed. I kirkelig forstand betød oplysningstiden en "kirkelig rationalisme", som vandt indpas i Danmark fra 1700-tallet og frem. Den rationalistiske kristendom stræbte efter at give bibelske undere en naturlig forklaring og afviste således enhver tro på noget, der oversteg den menneskelige fatteevne. [DSD & NN1]