Begrebet kommer af græsk: "eu" (lykke) og "daimon" (guddom, ånd, skæbne). I Aristoteles' sprogbrug er "Eudaimonia" den højeste lykke, der kan tænkes - det, alle stræber efter. Meningen med hele sætningen kan udtrykkes således: "Hvilken lykke for stoffet at antage en sådan form!" (Herodes' form). [DSD]