Begreb fra den græske filosof Aristoteles' (384–322 f.Kr.) opfattelse af verden og verdensrummet, hvor krystalhimlen var den yderste sfære, hvor stjernene hørte til, mens jorden var universets centrum (det geocentriske univers). Den aristotelske opfattelse opløstes først i 1543, da Kopernikus fremsatte sin teori om solen, som centrum og planeterne i bane om solen (det heliocentriske univers). [BOE]