Således lyder slutverset af Goethes digt "Diner zu Coblenz" (1774). Udtrykket "das Weltkind" har flere fortolkninger, herunder at det peger på Goethe selv, da han på en flodtur på Rhinen i sommeren 1774 sad i lærd samtale "mellem" filosoffen Johann B. Basedow (1724-1790) og teologen Johann K. Lavater (1741-1801). En anden udlægning er, at "das Weltkind" (verdensbarnet) refererer til Jesus. Udtrykket bruges dog i dag i almindelighed om et glad, i sig selv hvilende menneske, der ikke bekymrer sig om andres mening. [ZU]