Vaudeviller

Fransk ord, som kommer af en folkeetymologisk omdannelse fra "vau de Vire" (dalen ved byen Vire - der i 1600-1700-tallet var et kendt hjemsted for sange) til vau de "ville" (by). Ordet betegner en genre: "en lille, let sang eller vise" eller sangspil, dvs. et skuespil af let, lystigt indhold med mange indlagte sange. I Danmark kendes traditionen og genren især fra J. L. Heiberg (1791-1860), der skabte national-sangspillet "Elverhøi" (1828). [DSD]