Bemærk de groteske ministernavne: Førsteminister Drump, Undervisningsminister Sejselnoch, Udenrigsministrice Malfan, Landbrugsminister Sleby. Drump dumper nok under denne affære. Vigtigst er Sejselnoch og Malfan. Førstnævnte er tydeligvis et portræt af Socialdemokratiets leder Thorvald Stauning, der spillede en hovedrolle under Påskekrisen. Navnet Sejselnoch angiver, at han her opfattes som repræsentant for en ubehagelig og renlivet partiegoisme, men i slutningen er han dog kommet på bedre tanker. Udenrigsministrice Malfans navn leder dels tankerne hen på at 'male fanden på væggen', dels på sammensætninger med mal- i latinske sprog som "malfare" (ondskab på italiensk) og "malfattore" (forbryder). Udenrigsministrice Malfan er en karikatur af den socialdemokratiske toppolitiker Nina Bang, men i "Operationen" er karikaturen noget neddæmpet. Dog bemærkes, at hun dels om sig selv udtaler: “Ja, ja, vi er det donske Folks kaarne Mænd” (64), dels foreslår, at den kommende republiks præsident “bliver en Kvinde, for at vi kan vise Europa vor fuldstændige demokratisering.” (76). Af det opstyltede akademiske sprog fyldt med fremmedord, der er så karakteristisk for Malfan i Willi Kuhn i Donland, er kun nogle antydeninger blevet tilbage (112). Nina Bang var ikke bare noget så ukvindeligt som socialdemokratisk 'skygge-udenrigsminister', men også som magister i Historie højtuddannet akademiker. Også Nina Bang spillede en hovedrolle i Påskekrisen. I "Foraaret saa sagte kommer" beretter Kaj Munk om det voldsomt negative indtryk, som netop Stauning og Nina Bang gjorde på ham ved deres fremtræden på møder i Studenterforeningen omkring 1920. Ligesom portrættet af Malfan i stykket er billedet af Nina Bang i den førnævnte Henri Konows politiske erindringer særlig negativt. Nina Bang blev i 1924 verdens første kvindelige minister i regeringen Stauning. Udenrigsministeriet var dog for 'mandligt' et område, skønt det var hendes speciale; hun blev undervisningsminister.