Bilag

Bilaget indeholder en personliste og kommentarer til Munks håndskrevne manuskript "Willi Kuhn i Donland". Disse bilag er skrevet af Christian Krog, en gymnasiekammerat og livslang ven til Munk. I 1920 bor Krog Marstalsgade 6, 1. sal sammen med sin mor og søster. Han uddanner sig til civilingeniør. Ved at sammenligne håndskriften på de breve fra Krog til Munk, som findes i KMF-nr. 17.19.04 og KMF-nr. 14.01.04, er det meget tydeligt, at bilagene er skrevet af Christian Krog. Ifølge Nøjggard "Ordets Dyst og Daad" side 77: "Skuespillet oplæstes kun for den nærmeste Ven, ham fra Marstalsgade. Han fandt med Rette, at det var det bedste, Munk endnu havde præsteret. Det gik da til Dagmarteatret - og vendte kasseret tilbage til Digterværkstedet i Larslej."