- Kilde:
- KMF-nr. 34.22.04. Fragment, udateret. På arket også start på brev til Nøjgaard og del af afskedstale til lærer Fjelking. Heraf gæt på datering til januar 1925.
- KMF Prædiken ID:
- P110125-01
- Kirkeårsdag:
- 1. s. e. H3K
- Prædikedato:
- 11. januar 1925
- Prædiketekst:
- Lukas 2,42-52
- Prædikested:
- Vedersø Kirke
Hvad var der sket med X den dag? Et pludseligt Gennembrud. Mon ikke snarere den naturlige Væxt. Faderen, der først vilde fortælle sin Datter om Gud, da hun var 12 Aar — de andre drikker al Chokoladen. Nej, bedst er den stille Væxt.
Gud er i alt. Han var ogsaa i sin Fars hjemme i Værkstedet; men mest her i Templet! Om nu vi fik lært at vi er i vor Faders i al vor Gerning — det er dog den eneste menneskeværdige Betragtning — men mest i Templet — i Guds Hus!
Du maa ikke blive vred paa mig; men — jeg vidste ikke, der var saa meget ved dig som efter dit sidste Brev.
Til selv at have et Skøn om Lærer Fjelking som Lærer har jeg været her for kort en Tid — kun er mit Indtryk — at slutte efter Beboeres udtalelser — det bedste. Men om hans Arbejde i Kirken saa vel som hans Gerning bl. de unge kan jeg roligt bruge stærke Ord.
Jeg har aldrig hos ham mødt Angst for Overarbejde eller Ihærdighed for at spare sig selv. Jeg ved at han i Ungdomsforeningen sammen med sin Kone — har gjort et betydeligt og selvopofrende Arbejde. Hans Elskværdighed, Gæstfrihed, hans Bestemthed og Rethed, hans Høflighed og Beredvillighed har gjort ham agtet og afholdt saavel i Sognet som hos Præsten.