Gravers Knudsen 4/2 1928               Kirsten Kæseler 21/2 1928

Knud Larsen Knudsen 14/2 1928         Kirsten Madsen 4/7 1928

Andreas Pedersen 8/6 1928              Maren (Jensen) Skandborg (Skamborg?) 13/7 1928

                                                  Anne Marie Thomsen 7/10 1928

Allehelgens Søndag — aah ja, det er vel den Søndag, da Tanken om Døden og de Døde lægges mest hen til os. Og der er det da blevet saadan, at det Ord, der kommer til os i Dag, det er Ordet om de gode Gerningers Lys, vi skal lade skinne for Menneske. Og det faar saa have den Betydning, at for at dø skal vi leve godt — at Jesus aldrig har holdt med de Menn., for hvem Tanken om Død og Genkomst var saa overvældende, at de forsømte det jordiske Liv. Det Retninger fandtes dengang, og de findes endnu; blot en Komet viste sig, troede de, nu skete det. Jeg har selv hørt, Anna Larssen Bjørner sige, der stod skrevet i Skyerne: Jesus kommer snart. Og det er maaske godt, at der er nogen iblandt os, der overdriver til den Side. For vi er mange, for hvem Tanken om Jesu Genkomst betyder alt for lidt. I Modgangs svære Stunder kan vi gribe efter Dødstanken som en Befrielse — aah, komme til Hvile, komme til Hvile, det skal gøre godt. Men vi kommer jo ikke til mer en foreløbig Hvile i Graven. Den Tanke, at vi skal rejses til Dommen — aah, Gud give, den var meget mere virksom i os, og virksom i den Retning, at den drev os til gode Gerninger. Jeg synes, det var lettere som Barn — det var saa virkeligt for En altsammen, snart kunde den kære Herre Jesus komme igen, og saa var det dejligt at kunne møde ham med en frank Samvittighed. Men ogsaa i Ungdommen — jeg kendte til at gaa ind i den katolske Kirke i Kbhv og følte Fred og Lindring i Stilheden og Følelsen af, at han var nær. Og der kom andre i alle Aldere. Men det maa jo ikke blive til Sværmeri. Det skal anspore os til et frugtbart og dejligt Liv. Og dog har vi Lov til at tænke med Befrielsens Sukken paa vor egen Slagtime og Lov til at tænke paa dem, der er kaldt bort og gaaet til den evige Hvile. Jo, dem skal vi tænke paa i Dag og ønske Guds Velsignelse for, der hvor de nu sidder. I dette Aar siden sidste All Hlg.s Dag er følg. mellem os kaldt bort. Gud velsigne jer og bevare jer om I sover eller vaager og give jer en glædelig Opstandelse paa den yderste. Og Gud velsigne os, dem, der skal leve længe, og dem, hvis Navne kunde nævnes næste Aar fra dette Sted til at lade vort Lys skinne og engang slukkes, fordi Vorherre blæser det ud blot for igen at tænde det i Evighedens Rige.

Han, som har begyndt den gode Gerning i jer, han fuldføre den indtil Vorherre Jesu Kristi Dag.

Vi vil tage det som hans Begyndelse, at I kommer her i Dag, saa ved vi, det er en god Gerning — og at den kan fuldføres til al rigelig Velsignelse. Hold saa fast ved det, mens I lever sammen, at det er en god Gerning, en Guds Gerning, at jert Samliv kan blive fromt og mildt, den Herre Værdig, I tjener med det. Bed om hans Velsignelse, arbejd paa hans Velsignelse, og I skal erfare, at hele jert Ægteskab og jert Jordeliv skal blive en Velsignelse fra Ham.

Paa det jævne. 37 63 88 103                    37 26 25 15