21 Sønd. e. Trin.

En Kop Kaffe er dejlig. Mælkebrød er ogsaa godt. Og Stegen paa Bordet vore Højtidsaftener — jo, sandelig, Maden er ikke at kimse ad. Lign. om den fortabte Søn: Omv. begyndte med Maden. Bedst er vel den daglige Mad. Og X's daglige Mad var at gøre Guds Vilje. Han levede ikke blot for det, men af det.

Den umaadelige rel. Standard det er; at kunne sige: jeg kan slet ikke undvære at vide mig i Overensst. med Guds Vilje — det er mig lige saa nødv. som Kartofler og Brød og mere nødv. end Kaffen. Og det gav ham Kraft til at holde ud — med Saaningen, mens han vidste, andre skulde høste. Og vi høster gode Dage, hvor han saaede Lidelse — og vore gode Dage giver nu ham Glæde, naar vi blot forstaar at bære dem — — for megen Kaffe er jo farlig for Sundheden. For tænk, hvad det kostede dem — Saaerne — at være Kristne — — og saa hvad det koster os — højst en lille Forkølelse, fordi vi har stridt med det daarlige Vejr for at komme til Kirke. Og de fleste af os smænd ikke engang det. Dog, det kan ogsaa ske for os, at vi ikke høster strax, hvad vi har saaet: vi kan kæmpe mod en Fejl hos os selv eller andre — tilsynelad. forgæves. Saa lad os lære af ham at holde ud — Høsten kommer engang.

Der er noget andet i Texten i Dag. De troede først paa Grund af en andens Forkyndelse, senere p. Gr. af egen Oplevelse.

Lykkelig hver den, der selv oplever, at denne er sandelig Verdens Frelser. Paa anden Vis kan man nu alligevel ikke rigtig faa det at vide. Men Forstadierne kan godt være andres Oplevelse — naar man ser Storheden ell. Udholdenheden eller Glæden ell. Styrken hos en troende, da faar man selv Iver til samme Tro. Paulus.

lige Aar?: 1924