Det er godt i onde som i gode Dage at have lært sig Ydmyghedens Lov: Ven, sæt dig længere ned. Det er det stille milde Sind, Vorherre priser, det, han saa tit er inde paa. Den romerske Lov den hed: lær af Bøgene i Skovene, de maser sig frem, de tager med Vold Liv og Lys fra alle andre, blot de selv existerer, saa er det nok. Lær af Gedderne i Søen, de jager og snapper og farer rundt med deres graadige Gab. Men Jesu Lov er den: lær af Liljer og Fugle — Roserne voxe i Dale.

Ja, hvis vi ikke havde X til at forklare os Naturen, da kunde vi ikke opfatte den ret. Men nu ser vi den i hans Lys, efter hans Fortolkning, og saa præker den ogsaa om Guds Rige. Sæt dig længere — ja, det er ogsaa Aarets Lov, nu hælder Dagen i sit Løb, Aaret i sin Gang, ydmygt bøjer det sig ind under Høstens Storme og venter paa Vinterens Sne; du Menneskehjerte, som maaske endnu blusser i din Vaars Skønhed eller din Sommers Kraft lær at bøje dig, lær ydmygt at tage mod Livets: Ven, sæt dig længere ned. Ja, saadan lærte ogsaa de gamle Grækeres Vismænd: Resigner, forsag, slaa dig til Taals. Anderledes kan det ikke være. Men X føjer til: Jo men anderledes skal det blive! tro det! slaa dig ikke til Taals, men sig Tak for let og svært; thi du har det bedste tilbage, det er gemt hos den Gamle af Dage.

Ja, sæt dig længere ned, sæt dig ned i Taalmodighed, naar det er strengt, sæt dig ned i Taknemlighed, naar det er godt, bryst dig ikke, pral ikke, bram ikke, vær ikke tankeløs og ligeglad, men tak — ogsaa nu for Høsten, sig ikke, det er mig, men sig, det er Gud. Da først bliver den velsignede Høst til Velsignelse for dig.

Asta Kage.

½ Pund Margarine røres godt med 2 Æg. 375

17 S e Trin 1. Tekstr