4. S. e. P.

Saa sorgfulde, at de end ikke tænkte.

Gavnligt, at han gaar, for de skal lære at staa paa egne Ben — kun føres af Helligaanden — Barnet i Schweiz, der spurgte om Vej

Talsmandens Gern. at overbevise Verden om Synd, om Retf. og Dom

I) thi Synderes største Synd er, at de ikke tror paa Synd — endog saa forblindede, at Forblindelsen end ikke anes. Men Helbredelse maa begyndes med Paapegning af Sygdomme ellers er det ugørligt.

II) om Retf. — ja, X, den rene, smædet og pint, men Retf. skal dog sejre — han gaar til sin meget store Løn, Herligheden hos Faderen; og det skal vi ogsaa naa, vil vi høre med i hans Følge, og det skal ske ved

III) Dommen — da vil han føre os i sit Følge i lysende Fred — thi denne Verdens Fyrste er dømt, saa han kan ikke faa endelig Magt over os.

Lovet være Jesus — Sandhedens Aand herliggør ham.

Et Menn.'s lille Verden er i den store Verden.

Hver Præd. burde handle om Tugt og Trøst; thi i ethvert Menn. er der noget, der trænger til at tugtes og til at trøstes. I ethvert Menn. er der noget, der korsfæster Kr., men der er ogsaa noget, der vrider Hænderne ved hans Grav derfor skal Aanden overbevise om Synd og om Retf. og om Dom — den ufejlbare Dom.

Ulige Aar, vel 1925