Bededag

(2) Herren være os naadig og signe os, lade lyse sit Aasyn over os

(3) At din Vej maa kendes paa Jorden, din Frelse blandt alle Folkeslag.

(4) Prise dig, Herre, skal Folkene, prise dig alle Folkeslag;

(5) Nationer sig glæde og juble, thi du dømmer Verden med Retfærd. Du dømmer Folkene rettelig, leder Nationer paa Jorden †.

(6) Prise dig, Herre, skal Folkene, prise dig alle Folkeslag.

(7 Landet har givet sin Grøde. Gud, vor Gud, vil velsigne os,)

(8) Herren, vor Gud vil signe os, saa den vide Jord maa frygter.

De gamles Evne til inderlig Fordybelse — til Tro, til Haab, til Tak til Gud.

Gud er os naadig og signer os, naar han lader sit Aasyn lyse over os; thi Guds Aasyn lyser over os, naar vor Vej kendes paa Jorden, naar vi kan være vore Gerninger bekendt, naar vi er frejdige, fordi vi gaar Veje Gud tør kende — — men det er da ogsaa den eneste farbare Vej frem til at vi kan frelses; thi ene den bl. alle Folkeslag kan frelses, der gaar Guds Veje — gaar dem, saa man kan blive til et Exempel for andre, saa Guds Rige kan komme og hans Vilje kan ske; thi det betyder, at Gud selv vil dømme Verden, men da er Verden naaet frem til at den ikke jamrer for Guds Retfærdsdom, men glæder sig til den; thi hos ham er Refærdighed og Naade eet.

Bededag. Du var naadig Jahve, mod dit Land, du