Download:      
Indledning
  
Værkinformationer
  
Billeder
  

Jesu Indtog i Jerusalem det fejrer vi Palmesøndag til Minde om, Jesu Indtog i Jerusalem, Kongens Komme til sin Hovedstad. Og der er en eneste Maade, som vi kan fejre den rettelig paa, og det er ved at lade ham holde Indtog i vore Hjerter, ved at byde ham Velkommen der.

Hvad mener jeg med det? hvad forstaas ved den Kirketale og Præstesnak at have Jesus i sit Hjerte? Ganske simpelt: at ville forbedre sig, at ville være et godt Menneske; det er at have Jesus i sit Hjerte. Hvergang, hver eneste Gang man forsynder sig, forsimpler sig, driver man den Jesus, der blev lukket derind ved Daaben, ud og giver Satan Raaderum der i Stedet for. Det er saa simpelt, saa simpelt, saa ligetil, at alle kan forstaa det; hvis det krævedes af dig, at du skulde være smuk eller begavet eller Teolog, saa var det jo rent fortvivlet; men nu kræves der dette ene, og derfor er det ikke fortvivlet tværtimod dette ene, at du vil anvende dine Evner til at blive et godt Menneske; naar Gud i Himlen ser, at du paa den Maade lukker Jesus ind i dit Hjerte, da vil han smile til dig, for da er du Guds Barn og Jesu Bror og skal dele Livets Kaar med dem i Paradisets Have.

Og nu I, Smaavenner, mit første Hold Konfirmander, ved I, hvad jeg saa gerne har villet i de faa Timer, vi har haft sammen? Blive gode Venner med jer. Se, jeg har jo paa en Maade været Jesu Repræsentant over for jer ved I, hvad en Repræsentant er? det er, naar Kongen ikke selv kan komme, saa sender han en, der kommer paa hans Vegne og saadan skulde jeg jo være hos jer paa Jesu Vegne, saadan, at I gennem mig lærte ham at kende og derfor vilde jeg saa gerne være gode Venner med jer, for at I paa denne Maade skulde forstaa, at I har ingen bedre Ven end Jesus ja, han er en bedre Ven end jer Far og Mor forstaar I, jeg vilde gerne have det saadan, at I fattede fuld Fortrolighed, saadan at I huskede mig, naar I engang kommer i Livets Vanskeligheder og dem slipper I smænd ikke for nogen af jer men større Lykke er der ikke for en Præst, om af og til en af hans gamle Konfirmander kommer til ham for at betro sig og faa Hjælp i noget, som det var rent umuligt og betro sig om til nogen anden eller bare kommer for at snakke ja, det vilde jeg da saa gerne tror I ikke ogsaa nok I kan det? det er da ogsaa en Ære for jer, ikke sandt, at kunne gøre jer Præst en stor Glæde og een Ting vil jeg sige jer vilde blive mig en meget stor Sorg, det var, om jeg nogensinde skulde faa høre, at det var gaaet en af jer galt og I saa endda ikke kom til mig tænk, en af dem, jeg havde konfirmeret tør jeg ikke tage det Løfte af jer, at skulde det komme til at se meget sort ud for en af jer engang, saa kommer han eller hun til mig jeg ved nok Hjælp. Og saa bevare den gode Gud Fader jer alle hele Livet igennem til Legem og Sjæl.

 

Konfirmand Altergang Onsdag V. Kl. 9 St. Kl. 10 1/2

Skærtorsd. V. Kl 10 (1 1/2) St. Kl 2

Langfr. St. Kl 10 V. Kl 1 1/2

Paaskedag V. Kl 9 St. Kl 10 1/2

II P. St. Kl 10 V. Kl 7

1 S. e. P. St. Kl 2 V. Kl 9 1/2

 

13 Kr. 30