3. S. e. P

Commune naufragium dulce.

Glad ved, at Jesu Disciple var saadan nogle sølle nogen. Ham, Menneskekenderen, Hjertekenderen, der saa med et Blik, hvad der boede i Folk, kunde have valgt sig helt anderledes store Begavelser, staalsatte Karakterer, selvhengivende Personligheder. Men han tog Folk, som han fandt dem — det eneste, han spurgte om, var dette ene, om de havde Lyst til ham, holdt af ham, gad følge ham. Naar det var begaaet , spurgte han ikke om mere. Naar vi fæster en Karl, en Pige, spørger vi: Er han, hun dygtig, trofast, paalidelig, flittig. Men Jesus kunde bruge Menn. som de var. Var de tro og flittige, vel! var de det ikke, saa gjorde han dem det i sin Tjeneste. Var Kristend. sprudlende voldsomt Liv i os, vilde det spores paa alle Omraader, ogsaa naar vi fæstede Tyende; da vilde vi tage af de ringeste, fordi vi vidste, at i vort Bryst og i vor Hjem boede en Aand, der kunde opdrage og forædle de ringe — — lad saa de gode gaa til Hjem, hvor saadan en Aand ikke bor. Han valgte af, hvad der laa for, valgte i Flæng. Se Filip i Dag i Texten — ærlig talt, hvor har han forstaaet lidt af det hele — vil se Gud selv, naar han nu i Aarevis har vandret sammen med hans Søn. Og Tomas — en spinklere og mere mismodig Tro end ham skal vi lede om havde jeg nær sagt, det behøver vi nu ikke — men se: Vejen! nej, den kan vi jo umuligt finde, det gaar os smænd evigt galt. Og tænk paa den ypperste: Klippemanden, der glippede Gang paa Gang. Og Johs, der blev hidsig. Og Judas, der foraadte.

Saa siger jeg: Commune naufragium dulce. Saa skal du og jeg nok angre vore Synder og føle os smaa over for ham. Men vi skal aldrig opgive os selv, for han opgiver os ikke, falde i Mistvivl over os selv, for hvor vi ej har tro, tror han.

Det er just Kandidater som dig og mig han kan bruge, han frelser til Faderhjemmet med de mange Boliger.

Mon ikke Ordet “Kandidater som dig og mig” viser, at K.M. endnu var Kandidat, da Præd. blev holdt? 3. S. e. P. 1924 præd. han netop over denne Tekst i Ryde Kirke.