3. S. e. H.

Det lykkedes en nom. Officer at imponere X.

Saadan en Tro havde han: ¹⁾“blot et Ord” og

²⁾“du er jo Herre over Aanderne (Sygdommene) som jeg er det over Soldaterne.”

Han klynkede ikke, gav sig ikke Graaden og Fortvivlelsen i Vold ved Udsigten til at miste sin Søn; han gik til Jesus i sikker Tillid til, at han kunde og vilde hjælpe.

Det er den kristne Tros Hemmelighed, hvor den er dybest og stærkest: at den aldrig giver sig Graaden og Fortvivlelsen i Vold, men er tryg i sin Tillid til at Gud kan og vil hjælpe. Og derfor oplever den, hvad de usikre, de tvivlende, de forkrøblede ikke oplever: Ordet: “Dig ske, som du troede.” Det er denne Tro, der aldrig kan tage Munden for fuld, og dog ikke er opblæst, men umiddelbar og uskyldig. Aladdin, der rask kræver af Lampens Aand, hvor Nureddin nøler, er usikker og ængstelig. Og det er denne Tro, der ogsaa i rent jordiske Forhold, giver Livet en Skønhed og Rigdom, som er af uendeligt Værd: naar to Menn. tror paa hinanden, den enes Uundværlighed for den andens Lykke og den andens for den enes, naar Kærligheden kan blive ved at se det store i den anden, skønt ingen andre mere kan se det. Solvejg i Per Gynt. Men denne Tro er kun et Genskær af den guddommelige; Gud, der tror paa sin Skabning trods alt og bliver ved at gøre alt for at frelse den, og den enkelte Skabning, der tror paa ham og ved denne Tro frelses.