II S. e. H.t.K.

To Betragtninger af Jorden

^I En Jammerdal; vi maa skønne varligt om vore Brødre og Søstre, der har lidt slige Skuffelser ell. er født med en saadan Skævhed i Naturen, at de maa se saadan paa Livet og takke Gud for, at han saa har givet dem Herlighedshaabet. Men der er ogsaa en anden Betragtning

^II at Lyset her paa Jord er Genskær af Guds Herlighed, og Livet her er indblæst af ham. Og Gudsketak, at vi bestyrkes i den af den Omstændighed, at Jesu første Mirakel var til Pris for den verdslige Livsglæde. Nu ved I jo, at bl. a. fra skønne Bryllupssalmer, at det som alt andet overføres: hvor Herren vil dvæle kan Vand vorde Vin; og det er da ogsaa en skøn Tanke, at Glæden ved Livet kommer ikke af, at man faar elektrisk Lys og Telefon og Bil og Skattelempelser, men at, visstnok er Gudsfrygt ved Nøjsomhed en stor Gevinst; at med smaa Midler kan der skabes megen Lykke i et Hjem, naar man giver det i Guds Haand og beder ham velsigne det — naar Bønnens Evighed kastes over en kortvarig Nydelse. (de 5 smaa Brød). Men det staar der blot intet om i Texten i Dag; for det var et virkeligt Under. Jesus saa den store Skygge, det vil kaste over de unges Bryllupsdag og ind over deres Liv, om Gæsterne blev usselt trakterede. Det nænnede han ikke — tilmed hans Mors Bøn. Da stillede han sig i Døren uden at nogen saa ham og lyste Velsignelsen ind over deres oprørte og blussende Festglæde.

O, maatte vore Gilder blot være saadan, naar vi holder dem i Forsamlingshus og i Hjem, at han kunde staa uset i Døren og lyse sin virkende og kraftige Velsignelse over os, da faar vi først ud af dem den Glæde, der duer.

Fra et ulige Aar, vel 1925