Download:      
Indledning
  
Værkinformationer
  
Billeder
  

10 S. e. T.

Sjældent hos Jesus den Betragtning: er du gudfrygtig, gaar det dig godt i dette Liv. Han har vidst, at det var Hedenskab meget udbredt endnu. Jeg vil holde gode Miner med den Gamle, være flink til Kirkegang, til Salmesang, Møder og Bøn; saa lønner han mig med Fremgang, Trivsel, jeg skaanes for Sygdomme, faar mit Korn godt ind osv. En uværdig Betragtning, som ejheller holder Stik. Vi ser, at fromme Menn. sidder i Nød med Pengesager, prøves med Sygdomme bukker under for Døden som vi andre. Og vi ser, hvad værre er, at de Kristne ingenlunde er bedre end andre, de fristes som andre og falder som andre. Jesus har set det og sagt: Tro ikke de Galilæere, Taarnet i Siloam faldt ned paa var værre end andre. Og: Gud lader sin Sol opgaa over ond og god, regne over retf. og uretf.

Jamen, hvad skal vi da gaa i Kirke for? Ja, spørger vi saadan, skal vi heller ikke komme der. Vi gaar i Kirke af samme Grund som vi f. Ex. gifter os og faar Børn. Fordi det gør vi nu. Der har vi vor Plads. Vort Liv vilde som noget, være underligt halvtomt, kom vi ikke der. Saa kommer vi da i Gudshuset, ganske af os selv og møder Livet der. Og jo mere vi kommer der, jo kærere bliver det os. Men vi bliver ikke dygtige Landmænd, rigere i Penge, stærkere i Helbred, vældigere i Fristelse af det. Vi skulde visstnok blive det, men og dog, dog bliver vi det visst ogsaa en Kende. Vi, der kommer her, vi var visst ringere, end vi nu er, hvis vi aldrig kom her.

Thi der er alligevel noget om, at det betaler sig at være Kristen allerede i dette Liv. Lad være, at det er de sjældne Tilfælde, saa er det dog af de Tilfælde, der indtræffer i enhvers Liv. Etsteds har X lovet Erstatning allerede i dette Liv til dem, der følger ham. Og i Dag siger han vidste du dog! altsaa: hvis du vidste, vilde meget blive anderledes.

Jeg ved ikke, hvordan Jerusalem vilde være blevet bevaret. Maaske havde de saa afrustet. Og Romerne havde skaanet dem. Maaske havde de mødt i Plade alle. Og havde sejret.

Og saadan ogsaa med dig og mig. Tager vi os Guds Ord til Hjerte, lever vi ret, hvad der tjener til vor Fred, da ruster vi os i Plade og sejrer ved Guds Hjælp. Eller vi afruster og sejrer ved hans Frelse, hans Naade.