41 390 36 675 43

Nytaar

I Dag bærer de det lille Barn op til Gudshuset for at faa givet det Navn; det har ingen — Navn endnu, men de ved, hvad det skal hedde. Men hvordan det skal blive, hvad der skal ske med det, og hvad det skal bringe, det ved de ikke, selv naar de faar givet det Navn.

Saadan kommer vi jo med vort nye Aar i Dag og vil have givet det Navn her i Guds Hus; 1929 skal det hedde, og nu hedder det det. Men hvad det skal bringe os, og hvad der skal ske i det, det er der ingen af os, der aner noget om. Ja, der er jo en gammel Overtro om, at man kan gaa uden for Huset Nytaarsnat Kl 12 og kigge ind ad Vinduerne, og saa kan man se, hvem man skal giftes med, eller hvem der skal dø i det kommende Aar og alt saadan noget. Jo, men det er jo bare gammel Overtro. Nej, Gud har ikke givet os Mennesker nogen Vinduer at kigge ind i Fremtiden gennem. Tværtimod, hvis der var nogen, har han hængt tykke Gardiner for dem; for hvis vi kunde se frem over Dagene til vor Død, saa vilde der nok være mange af os, der ikke kunde taale det Syn. Gud giver os det, der skal gaa os imod i Smaaportioner, ikke større end at vi kan overkomme dem, hver Portion er netop saa stor som det, der ligger i Bønnen: Giv os i Dag vort daglige Brød. Kraft for i Dag, mere begærer vi ikke; saa i Morgen beder vi igen. (Men den ene, lille Rude, Gud ikke har stoppet, ja, det er en Glug, der end ikke er Glas, den fører lige ud i sorte Natten og raakold Trækvind staar ind gennem den. Det er Døden, Ven, vor eneste visse Fremtidsudsigt og ens for os alle.) Og dog kan vi sommetider faa Lov til at kigge ind i Fremtiden bag Gardinet. Jeg tænker ikke paa, naar 2 unge Mennesker holder Bryllup, alt det, de saa udmaler sig, for det er tiest fri Fantasi, der ikke bliver noget af — jeg tænker heller ikke paa en ung Mors Drømme om sit første Barn, for hun se tit alt for stort et Lys i det, jeg tænker heller ikke paa den evindeligt bekymrede, for det gaar aldrig saa galt, som han forestiller sig — aah nej, jeg tænker paa noget helt, helt andet, jeg tænker paa en Altergang, der kan det ske, at man lige som et Øjeblik faar Lov at se ind i Himlen, se sig selv sidde til Bords der i Evighedens Rige med Gud Fader, Gud Søn og Gud den Helligaand, de hellige Engle og de kære fra de jordiske Hjem, og det er et Fremtidssyn, man af Guds Naade kan stole paa, om vi da er tro og holder ud til Enden.

Nej, kære kristne Venner, vi gi'r Aaret Navn i Dag og mer ved vi ikke om det. Aah jo dog, vi ved da for Resten, at egentlig sker der slet ingenting i Dag, ingen Revolution, ingen Storflytning; dette med Aarsskiftedag i Dag er jo bare noget vi Mennesker har lavet. Dagen i Dag følger efter den i Gaar, som den i Gaar fulgte efter i Forgaars. Det gamle Aars Bekymringer og Glæder, Sorger og Synder, gode Arbejdstimer og bitre Skuffelser de fejrer ogsaa Nytaar i Dag, de holder Trit med os, Nissen flytter med. Men kære Kristi Venner, vi ved en Ting mere Guds Naade følger ogsaa Trit. Ikke bare Nissen, ogsaa Englen flytter med. Kan I huske, da jeg rejste fra jer for et Par Aar siden til Tyskland, da talte jeg om den Engel, Gud gav dig i Daaben til at følge dig gennem Livet. Kære du, husk den Engel følger med i 1929; husk, at det lader jeg dig og mig selv paa Sinde Nytaarsdag, at vi gaar blandt Engle, hvor vi gaar. Kan det ikke i det nye Aar bremse dig, naar du vil synde og give dig dit Sinds forkerte Indskydelser i Vold, at du Nytaarsdag fik at vide: der staar en Engel ved din Side? Kan det ikke styrke dig, naar du faar svære Timer i det nye Aar med Selvbebrejdelser, Skuffelser og Sygdom og Angst, at der staar en Engel ved din Side, Guds Naade er over dig, har fulgt med ind i 1929? kan det ikke hjælpe dig til at blive lidt taprere, lidt gladere, lidt mere varmhjertet og Gudhengiven. Glædelig Nytaar, Vedersø Menighed, det ønsker jeg hver enkelt af jer i den Engels Navn, der venter ved din Side, der svæver over dig hjem fra Kirke, der bliver hos dig alle Aarets Højtidsstunder og Arbejdstimer, der ledsager dig over din Grav.