10 Sønd. e. Trin.

Den gl. Johs. har Ret i sin Betragtning: I Johs 5¹⁹ — det er jeg ikke i Tvivl om — jeg behøver ikke engang at tænke paa Verdenskrigens Gru — forfærdeligt at have set Invaliderne — nok for mig er f. Ex.: 1) den politiske Strid, for hvad er det egentlig? Den ene Halvdel af Folket kan ikke indrømme den anden Halvdel andet end Fejl og Skurkagtighed — ofte vil Politikeren blot mele sin egen Kage eller glemmer dog de andres for at mele sin egen, og et Rige i Splid maa forgaa. 2) Nadverens Sakramente forsømmes ɔ: Folkets Trang til at søge til Livskildens gaadefulde Udspring er slukket ɔ: det er nær ved at dø. 3) Gamle og unge kan ikke enes — de forstaar ikke hinanden, og Kærligheds overbærende Aand findes ikke i Mennesker mer. Og dog er der en Ting, der kan synes mig værre, og det er, at det danske Folk er et ret ædrueligt, kun lidt usædeligt, ikke tyrannisk, ikke hovmodigt Folk, vi er ikke slette, ak, vi er ej Sodoma og Gomorrha, vi er kun Kapernaum, Korazin og Betsaida