Naar vi siger, at Krstnd. har et Budskab til alle Mennesker, saa giver det sig jo godt nok for Børnenes Vedkommende; for til dem fortæller den Historier, de kønneste og bedste af alle; og hvad vil Børn hellere have end Historier; det skulle da lige være en Appelsin. Den fortæller dem om Jesusbarnet, om Englene, der sang, om Kongerne, der rettede sig efter Stjernerne og det Budskab, de havde at melde, fortæller dem om den gode Gud Fader i Himlens Slot, der under hele sin Skabning det godt og gør dem saa glade og trygge, fordi de ved, at Guds Engle vil dem bevare for Synd og Sorg og Fare og lede deres Fod i Dag. Og vi kan jo ogsaa nok forstaa, at Krstnd har et Evangelium, et godt og glædefuldt Budskab til de syge og de gamle; for den fortæller dem jo om Storprofeten, der er opstanden, og Gud, der har besøgt sit Folk — at ham Jesus Kristus, Guddomsmanden, er vort Liv i Dødens Land, at han os kærlig gaar i Møde, gør de blege Kinder røde, tørrer alle Taarer af — fortæller dem om ham, der ejer Nøglen til Lykkelandet, til Paradiset og vil lukke os derind, dær, hvor der ikke længere skal være Graad, ejheller Skrig, ejheller Pine, hvor Gud er alt i alle og Naaden fuldt udøst — hvor der aldrig er Sygdom, er Død, er Misforstaaelser ell. Adskillelser, er Muligheden for en syndig Lyst — hvor Dag ej ligger i Dvale, men dær stander en Borg saa prud og grand med Gammen i gyldne Sale, hvor vi saa frydelig til evig Tid med Venner i Lys skal tale. Ja, Børnene og de gamle — sandelig til dem har Krstnd. godt Budskab, og den er ene om det — ingen og intet kan tale til dem som den gode Hellig Aand.

Men nu de sunde og stærke Menn., de, som intet trænger til og ikke synes de behøver noget, har Krstnd. da ogsaa et Ord til dem? Ærlig talt, nej, det tror jeg næsten ikke den har; de Menn., der har det saadan, at de synes, de ingenting trænger til, de har, hvad de behøver, dem tror jeg knap, Krstnd har noget Ord til — den har kun Taushed — den kaster nødig sine Perler for Fødder, der kun vil træde disse ned — og den har Raad til i Taushed, i lukket Taushed at gaa dem forbi, der bor i Letsind og Overfladiskhed, en dog ikke denne Taushed, denne Gaaen dem forbi kunde nære dem til Eftertanke — overfladiske Menn. det er nu engang de mindst værdifulde Sjæle, hvis man overhovedet kan kalde dem med saa fint et Navn — alt deres er Stemning og Øjeblikke og Usammenhæng — man ved aldrig, hvor man har dem, bl.a. fordi de heller aldrig ved selv, hvor de har sig selv. Men nu Menn., der ikke har det paa denne taabelige og fjasede Maade, men Menn., der virkelig er Menn., ærlige Folk, sunde og stærke arbejdsvillige Menn. — hvad Budskab har Krstnd. til dem? har den ogsaa dær et Evangelium? eller vil den kun kue og true dem ved at opstille Bud og §§ og Love og varsle om Helvede og om Dommens Dag og tale om Syndigheden, deres store Syndighed, deres overvættes store Syndighed — har den intet andet at bringe dem end det? — Lovet være Gud vor Fader, der kaldte os til et levende Haab ved Jesu X's Opstandelse fra de døde — jo, sandelig, den har ogsaa Smil og opmuntrende Tilraab og Skulderklap — den har ogsaa sit varme Gud-Hjælp til dem.