- Kilde:
- KMF-nr. 26.14.01
- KMF Prædiken ID:
- P200730-01
- Kirkeårsdag:
- 5. s.e.Trin.
- Prædikedato:
- 20. juli 1930
- Prædiketekst:
- Matthæus 16,13-26
Dette Spørgsmaal: hvem er jeg? hvem anser du mig for at være? — det er X's Spørgsmaal til hvert eneste Menneske paa Jorden. Til Hottentotten og Australnegeren, til Kongen og Husmanden, til Barnet og den Gamle, til dig og mig kommer X's Spørgsmaal: hvem anser du mig for? Nu er der en Masse Menn., der skyder Spørgsm fra sig, lever og dør uden at ville høre det, og vi vil ikke dømme dem, de staar for Gud, og staar sikkert højst forskellige, nogle har forhærdet sig og er selv Skyld i, at Spørgsm. forbliver dem ubesvaret, andre har Fødsel, Fattigdom, Sygdom og Sindsformørkelse stillet paa Steder, hvor Svaret ikke kunde ventes — men alt det ved den store Gud at tage Hensyn til i sin Dom. Men saa er der Mennesker, der forstod, at her maattes svares, det var for stort et Spørgsmaal at lade ligge — og hvad svarede de saa? Ja, der er Menn., der i fuld Alvor og Overbevisning svarer: “Vi kan ikke kende disse Historier fra andre Oldtidssagn og maa sige Nej.” Nu, Sandhedens hl. Aand taler forskelligt til Menn., fordi vi kun kan erkende stykkevis, og det, vi saadan erkender, naar vi kun gennem Kampe. Og disse Menn.'s Fornægtelse er da noget ganske andet end naar Letsindighed, Frækhed og Spottelyst fornægter. Men saa vil jeg sige dig en Ting til alt dette: Du skal i disse dybt personlige Spørgsmaal ikke være saa optaget af, hvad andre mener. Thi først og fremmest har du jo dog Ansvar for dig selv. Og hvad mener saa du? Nu spørger X dig selv igennem Texten i Dag: hvem anser du X for at være.
Og nu vilde jeg gerne 2 Ting. I) At der var varme Sind herinde, der kunde svare: Han er Kristus, den levende Guds Søn. Hvordan er du kommen til Tro paa det? Ved at se hans Færd: hans Guddomskraft over for Fattige og Ramte, hans Kærlighed til Alskabningen, hans Tro paa Skaberen. Ved at se alt dette, har jeg maattet sige: Ja, saadan skal den Frelser være, jeg kan høre til i Liv og Død — jeg kan ikke tro andet end, at han ogsaa er det — at det er ham. Ja, han er X, den lev. Guds Søn. — II) Men dernæst vilde jeg ogsaa gerne, at de, der kunde sige det ogsaa, at de ogsaa levede det — levede i Discipelforhold til ham, fik Tro og Kraft og Glæde fra ham. Saa lever vi med Sejr i denne Verden og gaar herfra med Haab til en anden.