1. S. i F.

Disc mærkede det bar mod Afslutn, men ikke, hvad Afslutn. det bar imod. De forstod, at X beredte sig til at drage herfra; men endnu var de dybt, dybt hildede i den Tankegang, at han gik lige ind til Herligheden, og de skulde følge ham. Deraf den forunderlige og forargelige, sørgelige Trætte, om hvem der er størst paa saa sent et Tidspunkt — efter den sidste Nadver. Og nu maa X, skønt hans store Prøvelsestime er nær, til at irettesætte, vejlede og forklare. Nu maa de have at vide, at man ikke saadan i eet Spring naar Højsæde og Herskerstol. Nu maa de forstaa, at for at udøve Myndighed, maa man lære Lydighed. Det gælder i jordiske Forhold. Mussolini havde aldrig behersket Italien saa godt, hvis han ikke havde tjent sig op fra neden af. I C begyndte som Lærer. Smaa Kaar, Savn og Selvtugt. Men meget mere gælder dette i Guds Rige. Der er det slet ikke til at komme ind, hvis ikke Barnesindet og Tjenersindet er lært. Men nu er det jo saadan, at ofte lægger Folk Lidelse og Afsavn paa sig af Ærgerrighed og for at blive Mægtige paa Jorden. Hvis det er saadan i Guds Rige, er det galt. Vi skal ikke ville tjene for at kunne opnaa noget. Gud give os Tjenersind, Sindet, der har lært at stige ned i Ydmyghed og Selvopofrelse bare fordi det gjorde Jesus og ham vil vi tjene. Saa kommer Lønnen bagefter som en Overraskelse. Den Lærer, der terper med Børnene for at faa et fint Resultat i Examen, kan naa dette, men ikke mere. Den Lærer, der arbejder af Kærlighed