Der er mange Mennesker, der lever, som om Gud ikke var til. Hvad siger nu Gud til det? Ja, han spørger jo, hvor det kan være, af hvad Grund de lever saadan — de beder aldrig en Bøn, hører aldrig en Prædiken, læser aldrig et Gudsord, spørger ikke i deres daglige Liv efter, hvad der er Jesu Vilje. Ja, hvis det er fordi de ikke har bedre Forstand, saa undskylder Gud dem vel, eller fordi Sygdom og Armod beslaglægger deres Kraft, det kan Gud tilgive. Men er det, fordi de er trodsige eller dovne og ugidelige, ja, saa ved vi jo, at der venter os en Opgørets Dag: Du lade og utro Tjener, du har været utro over lidet, jeg vil sætte dig over intet, gak ind til den Ondes Pine. Saadanne Mennesker vil faa den Straf, som de fortjener, naar Hensyn er taget til alt det, der kunde undskylde dem.

Men vi i Dag, ja, os er der jo ikke Undskyldning for. Vi er kaldet i Daaben, lige som Levi kaldedes. Vi tror altsaa paa, at vi har faaet et Kald, det, vi i Dag bekræftes i — vi er kaldet til at være Guds Børn. Og det skal da være den Tanke, vi slaar fast i Dag paa Konfirmationssøndagen: Jesus ser dig. Hele Livet igennem gælder det: Jesus ser dig. Husk derfor naar du gør din Gerning at gøre den samvittighedsfuld og tro, Jesus ser dig. Naar du er sammen med Forældre, Søskend, Husstand, Jesus ser dig, hvordan du er, hvordan du svarer, ser dig helt ind i Hjertet. Husk paa, naar du er glad, Jesus kan saa godt lide glade Mennesker, men glade paa en pæn Maade: Jesus ser dig. Derfor skal du være glad — og glad paa en pæn Maade. Husk, naar du fristes og tror, du kan slippe uset af Sted med noget: Jesus ser dig. Det er godt at huske paa det, hvad enten man er Hyrdedreng eller Direktør i Privatbanken. Og skal du være syg og lide: Jesus ser dig, lad det trøste: Gaa du dit Liv igennem med ham ved din Side; saa har du godt Følge og din Vandring ender godt.