13. S. e. Trin. Ny Tekstrække 1925?

Der er vel ikke saa meget at bebrejde Moderen. Ganske visst kan det være trættende at høre Forældre udbrede sig om deres Børns Fortrin. Men ligesom to unge er forelskede hinanden, og det er sødt, saadan er en Moders hemmelige Stolthed over Børnene ogsaa kær og naturlig, naar den da ikke udarter til, at hun forkæler dem. Forkæle det plejer at være Mildhed — de søde Børn lad dem dog gøre alting, for de er jo da saa søde. Men der er ogsaa en Slags streng Forkælelse — Moderstoltheden venter sig mere af Børnene end de kan opfylde og ønsker dem paa højere Pladser end de kan udfylde. Det var vel det Fru Zebedæus i Dag var ude for. Alt for ofte skal Degne og Bønder lade deres Børn studere. Embedsmænd er ikke finere end andre Folk, og der er nok af dem. Og begavede Bønder er heller ingen Skade til. Og alt for let ender det med, at Børn højt paa Straa ser Forældre over Hovedet — Saa ved de Folk ikke hvad de beder om

Konfirm beg. i V. Pgd. paa Lørd, Kl 2

Konfirm beg. i i St. Sk. paa Lørd,  Kl. 9.

Høstprædiken i V. Sønd. Kl. 2

Høstprædiken i St. Sønd. Kl. 10

Samuel

David

Jfr. Maria

Jakob

Paulus som Voldmanden

Augustin Lad os vandre som om Dagen

Luther, de fnyser ved Gadedøre

Grundtvig som Kortspiller

ml.

Gladiolus havde saa fin en Teint, som havde den Tuberkulose

dog saa frisk og mere skær end selve den vilde Rose

og Guldstøv laa over Bladene drysset og glimted i Solens Skin.

Først da jeg bøjed mig ned og kyssed fornam jeg det var din Kind.