Skærtorsdag

Ej ualmindeligt bl. Kristne — Usikkerhed m. Hens. t. Syndernes Forladelse, som vi faar dem i Daaben, og som vi faar dem i Skriftemaalet før Nadveren. Dertil kommer X's Død som fyldestgørende — Kristus har betalt for mig, han har baaret alle mine Synder op paa Korsets Træ, han har udslettet al min Synd. Hvordan bliver nu Forholdet. Ikke saadan, at X har fyldestgjort. Thi hvis det var nok, at X var korsfæstet, da 1) kunde jeg gøre, hvad jeg vilde og dog være sikker og tilfreds 2) var alle Menn. frelst, og Evangeliet behøvedes ej at prædikes. Heller ikke, at Daaben er nok. Thi 1) da kunde jeg ogsaa gøre, hvad jeg vilde (lyve, stjæle, myrde, tale ondt om mine Næste) og II) da var Katolikkernes Praxis udmærket med at snyde sig til at døbe Børn. Heller ikke, at Nadveren er nok; thi baade har X lidt Korsdøden og vidst, det var nødvendigt for vore Sjæles Frelses Skyld, og han har paabudt Daaben som nødvendig Indgang til Guds Rige. Hvorledes da? Ja, kan vi ikke opstille det saadan. Syndsforladelsen, den Bevidsthed om Guds tilgivende Kærlighed, der renser mig, den har Jesus engang for alle givet Menneskeslægten hin Langfredag paa Korset. For at Guds Kærlighed kunde blive virksom, kunde staa os vidnefast for Øje, kunde vinde Herredømme over vort Liv var det uundgaaeligt, at Jesus levede sit Liv og døde sin Død. Tænk det igennem, forstaa og tro, at det ej kunde være anderledes. Dette er sket længe før min Fødsel, det ligger forud for mig. Men naar jeg fødes, maa jeg ind i Menigheden for, at dette kan blive Virkelighed for mig; det sker ved Daaben. Paa Menighedens Forbøn og efter Jesu Løfte ved Indstiftelsen af Daaben lægger Gud sin Syndstilgivelses Skat hen til mig, der døbes, for at jeg hele Livet igennem skal vende tilbage og tage af denne Skat. Dette sker i Nadveren. Derfor holder jeg saa bestemt paa Skriftemaalet. Jeg vil høre det sagt, at jeg ren og syndfri kan modtage min Frelsers Legeme og Blod. Jeg vil føle Underet i mit Liv, fremkaldt af Ord, Underet ved en Stund, et Sekund at føle mig syndsløs.

Hvad hører da til en Altergang? Hvad er Forudsætningen for at det kan blive en rigtig Altergang? Det er Ængstelse. Det er det aller, allervigtigste. Det er Ængstelse. Hvor den slet ikke findes, tror jeg ikke Altergangen kan lykkes. Ængstelsen for, at jeg nærmer mig uværdig, Ængstelse i Form af Følelsen af min Ringehed, min Umulighed, min Ufærdighed eller hvad man vil. Over for Menneskets Ængstelse stiller saa Gud Troen, Troen, der henflyr til Jesus som den, der ikke kunde lyve, Troen paa Jesus, som den, der er værdig, hvor jeg ikke er det, er færdig, hvor jeg ikke er det, Troen paa Jesus som den med Naaden, hvor jeg har Skammen og den, som jeg altsaa passer sammen med, Troen paa at han mente noget med sin Indbydelse naar han sagde Hid til mig alle som og jeg vil

Ja, Hvile, Vederkvægelse skal vi kaste os i Vinen og Brødet. Gud give jer det i fuldt Maal i Dag, Hvile, Vederkvægelse, Styrke til Kamp mod ydre og indre Vanskeligheder, Styrke til Sejr, til mere end Sejr. Han give at føle den rette Ængstelse og at smage den fuldkomne Kærlighed, der driver Frygten ud.

(Konfirmation i Vedersø Sønd. Kl. 9.)

Langfredag St. 10 V. 2 Ingen Altergang

Paaskedag 2 10 Ingen Altergang

II Paaskedag 10 2 Pastor Gram

Altergang, hvis Indtegning.

se indv. Skriftemål et Kvarter før.

Konfirmationen Sønd. e. P. i Vedersø Kirke Kl 9.

Konf-Altergangen for Stadils Vedkommende

Fredagen efter Konfirm Kl. 6 i Stadil Kirke med Samling bagefter af Konfirmanter og Forældre i Vedersø Pgd.

Konf.-Altergangen for Vedersø Vedk

Tirsdagen efter Konf. Kl. 6 i Vedersø Kirke med Samling bagefter af Konfirmander med Forældre i Missionshuset.

Sekretær Brodersen kommer.