Maries Kald, hendes Bestemm.: Guds Mor — — ja, det var et frygteligt Hverv for en lille Pige i sin pureste Ungdom at kaldes til. Hun fyldtes af Forfærdelse — thi hun kom jo pludselig ind i noget, hun slet, slet ikke forstod. Men een Ting forstod hun, og det var dette, at det var noget, der tilskikkedes hende af Gud. Derfor bøjede hun sit skønne Pigehoved og hviskede: Se jeg er Herrens Tjenerinde, mig ske efter dit Ord.

Ak, ofte senere er det hændet, at Menn. er kommen ind i noget; pludseligt og overvældende, noget, de ikke forstod, noget, der fyldte dem med Rædsel. Jordskælvet i St Francisco, Jordskælvet i Japan — ja, det er de store Katastrofer, Krigen, Titanics Undergang. Men ogsaa ellers er det sket, naar en Mor stod ved sit kærestes Grav — eller naar en Kvinde sit Ægteskabs Skuffelse, saa, hvad det var for en Pjalt, en uværdig, hun havde hengivet sig til, og anede i et isnende Sæt, at hun havde forspildt sit Livs Lykke. Eller naar den ensomt kæmpende mærkede Mørkets Overmagt i sit Sind, kunde ikke gøre Modstand, skred ud. Millioner har der levet paa Jorden, der kom ind i Rædselens Gaade, og vi lever alle midt i en Gaade — Fødslens Gaade kommer vi fra, og Dødens Gaade gaar vi imod — Fuglen, der fløj gennem Hallen ind og ud i Baalets røgsværtede Flammer. Lyksalig hver den, der ikke blev forsagt, ikke fejg, ikke fortvivlet, ikke bitter, ikke haard, ikke vankelmodig, den, der lærte af den lille Jødepige, den flotte Tømrer Josef Jakobsens Forlovede, Jomfru Marie, lærte stilfærdig og gudhengiven at bøje sit Hoved i en handlestærk Beslutning: Se, jeg er Herrens Tjener, mig ske efter dit Ord. Den, der gjorde dette, oplevede vel, at hans Livs Frelser blev født ud af Beslutningen, oplevede, at den rigeste Rigdom, den gladeste Glæde, den højeste Højtid blev skabt ud af Lidelsen og Vaanden og Gaaden — at Smerten er kun Vrangen af Salighedens Dragt.

Palmesønd. Konfirm. Vedersø Kl 9

Skærtorsdag. sidste Tjeneste i Stadil

Altergang Skærtorsd (uden Indtegn) og ev. Anden Paaskedag (med.)

Mariæ Bebudelsesdag

Vel 1925