3. S. i Fasten.

Texten i Dag handler jo om Folk, der er oppe at skændes. Den ene Part kalder den anden for Djævelens Børn, fulde af Løgn og Mord. Den anden svarer med at skælde ud for en Tysker og vanvittig. Hvordan gaar det nu til, at X ikke sætter sin Værdighed paa Spil ved at indlade sig i Skænderi med disse Menn. Regelen er jo dog, at det er kun simple og tarvelige Folk, der skændes. Og alligevel — Jesus Gudesøn staar her lige ren, lige ophøjet, lige ulatterlig og hellig for vort Blik. Jo, for altid er han vor Frelser — den, der har vundet vore Hjerter, hvordan skulde vi andet end synes om ham? Og altid bryder Guddomsherligheden igennem, Guddomsbevidstheden, i Texten i Dag i 3 Ord: I) jeg er udgaaet og kommen fra Gud, II) hvem af eder kan overbevise mig om nogen Synd, III) dersom nogen holder mit Ord, skal han i al Evighed ikke se Døden. — Disse 3 Ord gør ham den Dag i Dag til vor Frelser; netop det, at han er kommen fra Gud, siger os jo, at han er det enestaaende, den, der kan, hvor vi ikke længere kan. Og dette, at han lige ind i Ansigtet paa sine Fjender tør lyse efter deres Kritik, viser ham som den, der staar midt i Menneskelivet, enddog han er Gudens Søn, men staar her som den, der ikke fejler og ikke falder og derfor kan træde alle onde Magter imod. Og i det sidste Ord kalder han sig endog for Dødens Betvinger og med kongelig rundhaandet Ro vender han sig fra Modstanderne om til Disciplene og strør Evighed ud til dem. For hans Ord er Evighed; netop det, at leve hans Ord, at ville hans Vilje, ikke at ville Satans, den, der er Løgn, Ukærlighed, Mord, men hans: Sandhed, Overbærenhed, Hjælpsomhed, Alvor, Gudsfrygt, netop det giver, skaber, er evigt Liv.